Danmarks bedste renovering af sportshal i Fynshav
Projektet er en gammel sportshal i Fynshav, som har undergået noget af en forvandling. Med renoveringen er Diamanten gået fra at være lukket, mørk og halvtom til at være lys, levende og bæredygtig – kvaliteter, der har gjort den berettiget til at modtage RENOVER-prisen 2014.
I dette projekt, med en byggesum på 30.000.000 kr. har Fynsk & Søn A/S fået overdraget den unikke tømrer- og snedkerentreprise af Sønderborg Kommune, og vi er således også her med helt fremme i forreste række, når det drejer sig om innovativt og energivenligt byggeri.
En ny type translucent membran og specialdesignede lysindtag har her skabt arealer til både formelle og uformelle aktiviteter, fra traditionel indendørssport til kulturelle begivenheder, hvilket har givet området et nyt kreativt center.