Længe ønsket renovering af hele kirken
En tålmodig menighed får nu endelig sine ønsker om en renovering af kirken opfyldt. Hen over sommeren og resten af året 2021 vil den smukke kirke undergå en total renovering af såvel byggeriet som af inventaret.
Fynsk & Søn A/S har fået tildelt opgaven i en totalentreprise, der ikke alene omfatter tømrer-, snedker-, murer- og malerarbejde, men også et nyt varmeanlæg og en opdatering af elektricitet og lydanlæg. Kirkebænkene er fjernet og på et værksted er man i færd med at reparere og give dem nyt og bedre siddekomfort samt en omhyggelig malebehandling.
Et helt nyt plankegulv bliver udlagt på kraftige strøer, der sammen med varmeforsyningen hviler i sand i hele kirkerummets areal. Pulpituret bliver nymalet og selve kirkerummet er blevet kalket flere gange.