Totalrenovering af en stråtækket perle i Pøl
Vores bygherre – et yngre, aktivt ægtepar – er flyttet til adressen fra Syd- til Nordals og har boet her i færre end to år. Men stedet er i den grad faldet beboerne i smag, så nu skal stedet gøres tidssvarende, uden at arbejdet iøvrigt må gå ud over stil og intimiteten i det relativt gamle byggeri.
Alt fjernes indvendigt således, at kun ydermur og tag bliver bevaret. Der kommer nye skillevægge, lofter og gulve i hele huset. Der kommer nye toiletter og bryggers og dertil et kæmpe, nyt køkken som bliver huset hjerte og centrale midtpunkt med udsigt til vand og åbne marker.
Fynsk A/S har fået hovedentreprisen i at udføre denne sande perle, og byggeriet forventes færdig og klar til ibrugtagning inden årets udgang.